Vi var langt oppe i Rowenzori bjergene i det vestlige Uganda.Vejene er utrolig dårlige grusveje, med kæmpe huller og dybe render,
hvor regnvandet har løbet. Vi troede aldrig vi var nået frem, men det
lykkedes med en god chaufør og en kraftig firehjulstrækker.
Jorden er frodig, og der dyrkes meget kaffe her.
Det er dog ikke den enkelte farmer, der tjener mange penge på det.
Derfor er mange, med en lokal project-koordinator til hjælp, begyndt at slå sig sammen
om andre ting. De håber derved at kunne forøge deres meget ringe indtægt.
Det var i oktober jeg sammen med Inonge og Paruru tog til
området omkring Fort Portal og Kasese.
Vi skulle ud til 6 grupper, som havde søgt om hjælp fra IWO.
Her er en gruppe, som gerne vil igang med at opdrætte geder.
De vil desuden gerne have 2 cykler til transport, når de bl.a. skal ha'
varer til markedet. De mangler også spader til udgravning af bassin,
der skal bruges til opsamling af regnvand.
Denne gruppe's kvinder, vil gerne lære at sy så dekan sælge tøj på markedet.
Mændene er ved at lave en tilbygning til deres lille fællesrum.
Det skal bruges til symaskinerne.
De laver selv murstenene. Når de er formet og tørret, stables de til en ovn,
som man laver bål indeni, og stenene blir brændt. ( til venstre på billedet)
Denne gruppe vidste, at vi kom, så de havde stillet fine stole frem.
De vil gerne sælge høns og æg, så vi hjælper dem igang
med 150 kyllinger, foder, "varmelamper",m.m.
De har bygget 3 hønsehuse, og er parate til at bygge flere.
Væggene er fyld med papirer, om gruppens gøremål.De var meget velorganiserede.
I denne lille landsby, tog de sig også af 25 forældreløse børn.
Det er vist sjældent at se en muzungo (hvid),
Når vi kører ude på landet, kommer børn løbende
Det er vist sjældent at se en muzungo (hvid),her oppe i bjergene. Men et digital kamera!!!
hvor man kan se billedet !!! det er spændende,
men også meget mystisk!!!!!
Så de vil gerne fotograferes,nogen mere generte end andre.
Normalt tager jeg ikke billeder af mennesker, men når vi er
Normalt tager jeg ikke billeder af mennesker, men når vi er
ude på projekter, spørger vi om lov.
Disse børn var ikke til at stå for!
Når vi kører ude på landet, kommer børn løbende
for at kigge og råber "hi muzungu, how are you"
Og vinker på livet løs.
Jeg glæder mig til at komme derud igen,
med mange af de ting, de har brug for.
De sender en ansøgning til os, og vi tar ud og ser på projecterne. De får ikke penge, vi køber tingene til dem.
Vi har fået godkendt de 5 af grupperne, som vi tar ud til igen i december.
